I dag var en glad dag.
"De første 2-3 mdr af Ebbas liv, nægtede hun at blive ammet og hun skreg og skreg, det er den værste afvisning jeg nogensinde er blevet udsat for.
Herefter gik der et år, før vi fik vores første sporadiske øjenkontakt med Ebba. Og der gik 3 år før vi fik vores nattesøvn.
I dag er det stadig sjældne, korte øjenkontakter vi har med Ebba, og Ebba kan ikke give et knus, sige mor eller pege, dertil er hendes motorik og/eller forståelse for svag.
Det er totalt underligt, svært og grænseoverskridende. 'Sjælen sidder i øjnene' siger nogen, og i lang tid var det en sætning der kunne gøre mig fuldstændig ulykkelig. Sikke noget fis, Ebbas sjæl brænder sig direkte ind i mit hjerte, ligegyldigt hvor lidt jeg kan se ind i hendes øjne.
Jeg vil ikke sige, jeg betvivler min kærlighed til Ebba, for det gør jeg ikke (længere). Men nogengange overvælder savnet af en spontan kærlighedserklæring fra Ebba mig. Det gør jo selvfølgelig skide ondt, og jeg skal virkelig gøre mig umage.
Derfor gør det her billede mig så glad, faktisk rørt og direkte lykkelig. For jeg kan så tydeligt se, at ligegyldigt hvor meget mit moderinstinkt er blevet udfordret, så kan intet - INTET - slå det ud.
Måske lyder det lidt underligt, men når man har et barn hvor man skal gøre sig lidt ekstra umage for kærligheden, så er man bare så skide taknemmelig for at mødre er bygget til at elske deres børn så skide ubetinget! ❤️
#vægtløskærlighed #liveterfordestærke
#taktillivet "
Ingen kommentarer:
Send en kommentar