fredag den 12. september 2014

Glad og genkendelse

Efter jeg er startet med at skrive min blog, har jeg tænkt meget på, at det er lidt voldsomt, at det hele er så tungt og deprimerende - for jeg har bestemt også mange gode dage og solskinstanker.

I dag er en af dem. 

Ebba kom hjem fra børnehave, hun plejer ikke at blive tydeligt glad for at se os, men i dag var det bare SÅ tydeligt at hun blev glad for at se mig. På hendes dejlige søde lille måde. Fx. hiver hun straks brillerne af mig, den er sikker hver gang! Jeg har været to dage i Århus, hvor hun ikke har set mig. På vej hjem i toget glædede jeg mig sindssygt til at se hende igen, hvilket i sig selv er en dejlig følelse! Hun har også savnet mig! Mit hjerte smelter totalt!

Det bliver sgu en god weekend kan jeg mærke :-)


1 kommentar: