1. advent

I dag kom den så snigende, under min ellers rimelige fantastiske løbetur, sneg den sig med på turen. Sorgen. Nu har den sat sig fast og ligger med mig på sofaen. Tårene løbende ned af mine kinder. 

Jeg orker det ikke. Jeg ved, jeg kommer igennem. Jeg ved, jeg er stærk. Jeg ved, jeg kommer stærkere ud. Jeg ved, at det er i orden at synes det er urimeligt.

Jeg føler, jeg har alt i hele verden at være glad for, og at være stolt af - tilmed har jeg dejlige og hjertenære mennesker tæt på mig hele vejen rundt. Jeg føler, jeg har passet godt på mig selv, og gjort gode ting! Jeg elsker Ebba, og elsker den familie og hverdag vi har opbygget. 

Derfor gider jeg egentlig ikke have den latterlige sorg på besøg. 

Alligevel er der en stor fed sten der presser sig op i min hals - og jeg prøver ihærdigt at synke for at få den til at gå væk. For jeg orker ikke at græde. Den går overhovedet ingen steder, den bliver indtil jeg giver slip og lader gråden, magtesløsheden og sorgen passere.

Årsagen kan jeg efterhånden hurtigt spotte. Julen, hyggen, nisser, pakkekalendre, julearrangementer, æbleskiver og jeg skal komme efter dig. Jeg har altid holdt meget af december, holdt af hyggen med familie og venner. Jeg har glædet mig til at få børn, at gøre ligeså glade og spændte i december, som mine forældre gjorde mig og min bror. I år har jeg glædet mig til det lille pusterum vi får i en kold og mørk tid. 

Lige indtil nu. 

Nu er jeg ved at brække mig. Jeg hader jul og alt dens lorte hygge. Jeg hader det - fordi alle børn elsker julen. Og fordi forældre glæder sig til, at se deres børn glæde sig over at få pakker fra nissen, glæde sig til juleaften. Alle glæder sig til alt nærværet og al kærligheden og alle småkagerne. Jeg bliver bare vred og irriteret, over alt det jeg skal til at se på og høre på. Alt den familiehygge - pis af, slap af. I virkeligheden er jeg jaloux og misundelig. Jeg kan umuligt beskrive med ord hvor lykkelig jeg ville være, hvis Ebba blev glad for en julesok eller bare en brunkage.

Ebba ved ikke, at det er december.

Ebba ved ikke, at der ikke findes nisser. Ebba forstår ikke det med gaver og fætter BR. 

Ebba ved godt hvem hendes mor og far er, og det er rigtig RIGTIG dejligt. Det er bare desværre ikke altid nok til at holde sorgen væk!