mandag den 12. september 2016

Lillebror 1 måned. Tanker.

I dag blir Holger 1 måned.

1 måned fyldt med en stormende forelskelse. Overvældende lykke. Og en helt ubeskrivelig lettelse. 

1 måned fyldt med overdrevne mængder hormoner, ammeindlæg, brystbetændelse, vand, mad og igen bekymringer om han nu alligevel fejler noget. 

1 måned hvor vi gik fra at have travlt, til at have psykotravlt med at være familie. 

1 måned fyldt med den hårdeste og mest barske øjenåbner for hvor gennemgribende Ebbas handicap er. Psykisk og motorisk. 
Kontrasten er stor. Lille Holger kan allerede ting Ebba aldrig vil lære. Ebba gik fra, at være min lille pige til at blive min store pige på splitsekunder. En helt særlig sej storesøster, der stadig kun er helt lille og unik indeni hovedet. 
Tankerne og drømmene om, at hun kunne være mere selvkørende har besøgt os igen. 
Tårer. Masser af tårer. 
Anderkendelsen af hendes og vores situation har skulle accepteres igen - på et nyt plan. 
Jeg havde forberedt mig på en reaktion når den lille kom, men man kan aldrig helt forberede sig på hvordan følelserne føles.

Det blev så også en måned hvor Holger har stjålet vores hjerter, og han har givet alle i vores lille familie nye drømme. 

Han er kommet med en masse nyt, og jeg føler verden ligger foran os. Han giver ikke plads til at sorgen skal dominere. Han gir plads til kærligheden og en ny måde at være familie på. 

Jeg tror da fanden jeg er lidt træt med alle de følelser. 

Så mest af alt har denne måned været fyldt af kærlighed. Stolthed. Og endnu mere kærlighed. 
Kærlighed til alle. 

Heldigvis.

Jeg er så stolt over at være mor til to. To meget forskellige mødre. To meget forskellige kærligheder. 

Stolt over at være lykkelig. #dobbeltlykkelig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar