søndag den 20. september 2015

Meltdown

Den anden dag havde jeg meltdown. 
Kæmpe hammer i hovedet. 
Det gør ikke så ondt som det gjorde i begyndelsen. Jeg kender det efterhånden.
Faktisk vidste jeg godt det kom snigende, og jeg kunne havde undgået det ved at reagere tidligere.

Men det gjorde jeg altså ikke. 
Jeg lod istedet kvalmen og klaustrofobien stige helt op i øverste del af mit spiserør. 
Jeg lod kæbemusklerne krampe til, af at bide tårer og sorg i mig.
Jeg tapede et smil på, så ingen kunne se smerten.
Jeg rystede, og jeg havde kæmpe høj puls.
Jeg lod rigtigt meget som om. 
Rigtig meget som om alt var ok. Overfor alle. 
Det er sådan jeg gør.
Det gør desværre rigtig ondt. 
Meltdown!
Heldigvis brænder jeg sammen. Heldigvis siger jeg, fordi når det sker, så ved jeg hvad jeg skal gøre. Heldigvis siger jeg, fordi når det sker,  så ved jeg det går over igen. 
Akavet afbud til en fest. 
Mange skuffede mennesker. De ved ikke at sjove Majbritt ikke altid er sjov og livsglad. Jeg kan ikke forklare dem det. Jeg har ikke lyst til at være, det kan man ikke forklare til nogen. Jeg ryster. Jeg er svimmel.  Jeg er usikker. Jeg er bange. Meget bange. Jeg flygter. Kører hurtigt væk. Bare væk. 
Jeg løber en lang tur, kigger på havet. 
Det løsner. 
Kvalmen forsvinder. 
Tvivlen og tabuet forsvinder lidt. 
Det giver mig ro og plads til, at huske hvem der er stærkest. 
Jeg er stærkest. 
Og jeg har tænkt mig at vinde. 
Vinde over angsten. 
Vinde over depressionen, frygten, tvivlen og sorgen. 
De må allesammen godt være en del af mit liv. Det er fint nok. Hyg I jer bare alt det I vil, her hos mig. Det er ok for jeg har sgu tænkt mig, at give lykken, kærligheden og livet første række. Så ved I det. 
Jeg kom hjem fra løbeturen. Hjem til Ebba og NC. Hjem til kærlighed og forståelse. Hjem til pyjamas og sushi. Og lovede mig selv, kun at have pyjamas på resten af weekenden. Også i netto. Måske strikke lidt. 
Tage imod kærlighed og ro. Masser af kærlighed. 
Enorme mængder af kærlighed. 
Passe på mig selv. Passe på min familie. Mærke hvad der er vigtigt. Rigtig vigtigt. Glemme hvad folk måtte tænke.
Mærke livet. Leve livet. Elske livet. Og handle ind i fucking pyjamas. ❤️ #brydtabuet #liveterfordestærke 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar