Faktisk rasende.
Inderst inde virkelig ked af det. Og sur!
I dag er sådan en dag.
Vi har ansøgt om en såkaldt "UppSee" - det er en gåsele, så Ebba kan øve hendes gangfunktion. Den er lavet, så den voksne går sammen med Ebba. Det giver en god fornemmelse af nærhed, og er samtidig en oplevelse man har sammen - vel at mærke uden at få ondt i ryggen. For en gang skyld et hjælpemiddel, der ikke er fuldstændig håbløst (og hjerteløst) designet. Man kan faktisk fint bruge den i offentligheden uden besvær (læs: ikke slæbe på 10 kilo jern), og dermed kan vi komme ud i verden med Ebba uden at føle der står irriterende ting stemplet i panden på os. Ebba får helt klart øvet både sine fysiske og sociale færdigheder med denne, og det er en mulighed for at lave en aktivitet sammen med Ebba.
Vi fik selvfølgelig afslag.
At det er omstændigt, følelsesmæssigt hårdt og tidskrævende at ansøge om hjælpemidler i kommunen, har jeg vænnet mig til. Selvom dét, at skrive og fokusere på alle de ting Ebba ikke kan, aldrig bliver let, så er det en nødvendighed, jeg efterhånden har affundet mig med.
Dog vænner jeg mig aldrig til at føle mig som en "samfundsnasser", for det er lige netop den følelse jeg får, når jeg får begrundelsen for afslaget.
Afslaget er begrundet med Handicapcenteret allerede har bevilliget én handicapklapvogn til udendørs mobilitet, et ståstativ til stående aktiviteter og en "gangvogn" som kan anvendes til indendørs færden. En UppSee gør ikke Ebba mere selvstændigt deltagende... blablabla.
En ting er, at det er forkert. Ebba bliver mere selvstændigt deltagende (vi har jo afprøvet den). En anden ting er, at hvis vi kunne slippe for alle de (tre) åndssvage hjælpemidler, vi allerede har nasset os til, så ville vi hellere end gerne. Det er ikke ligefrem de ting der stod på ønskesedlen til barnedåben! Så skulle jeg nasse på systemmet, så havde jeg nok valgt nogle federe ting.
Afslaget står beskrevet på side 1 (sammen med baggrund for ansøgningen, sidehovedet og lovhenvisninger).
Klagevejledningen fylder side 2 og 3.
Tak for hjælpen!
At det er omstændigt, følelsesmæssigt hårdt og tidskrævende at ansøge om hjælpemidler i kommunen, har jeg vænnet mig til. Selvom dét, at skrive og fokusere på alle de ting Ebba ikke kan, aldrig bliver let, så er det en nødvendighed, jeg efterhånden har affundet mig med.
Dog vænner jeg mig aldrig til at føle mig som en "samfundsnasser", for det er lige netop den følelse jeg får, når jeg får begrundelsen for afslaget.
Afslaget er begrundet med Handicapcenteret allerede har bevilliget én handicapklapvogn til udendørs mobilitet, et ståstativ til stående aktiviteter og en "gangvogn" som kan anvendes til indendørs færden. En UppSee gør ikke Ebba mere selvstændigt deltagende... blablabla.
En ting er, at det er forkert. Ebba bliver mere selvstændigt deltagende (vi har jo afprøvet den). En anden ting er, at hvis vi kunne slippe for alle de (tre) åndssvage hjælpemidler, vi allerede har nasset os til, så ville vi hellere end gerne. Det er ikke ligefrem de ting der stod på ønskesedlen til barnedåben! Så skulle jeg nasse på systemmet, så havde jeg nok valgt nogle federe ting.
Afslaget står beskrevet på side 1 (sammen med baggrund for ansøgningen, sidehovedet og lovhenvisninger).
Klagevejledningen fylder side 2 og 3.
Tak for hjælpen!
Nu ved jeg heldigvis (måske bedre end kommunen selv) hvad det kræver at klage. Udover en masse energi, tid og skrivearbejde, som jeg hellere havde brugt på Ebba og Niels Christian, så kan klagen også forventes at blive afvist, og ende i Ankeklagenævnet (som har en ventetid på 24 mdr)!
I de 2 år kan man intet gøre.
I de 2 år kan man intet gøre.
Pt. betyder det at Ebba ikke har bevilling på de specialsko som ortopædkirurgen og fysioterapeuten anbefaler (pris ca. 1.500kr). Dette er begrundet med at "normalt godt fodtøj til børn er dyrt!" -bullshit!!
Det er fint nok, vi kan godt finde råd til at købe sko til Ebba - det er princippet der irriterer mig, og alt den tid, vrede og frustration jeg bruger.
Det, der gør mig allermest rasende i dag, er ikke afslaget, men at man slet ikke har overvejet det sociale asspekt - både for forældre og barn.
Det er fint nok, vi kan godt finde råd til at købe sko til Ebba - det er princippet der irriterer mig, og alt den tid, vrede og frustration jeg bruger.
Det, der gør mig allermest rasende i dag, er ikke afslaget, men at man slet ikke har overvejet det sociale asspekt - både for forældre og barn.
At man sammenligner et stykke metal på hjul, med en gåsele der indbyder til fysisk kontakt med sine forældre.
At man slet ikke overvejer, at en aktivitet man kan lave sammen, kan skabe livskvalitet og glæde i Ebbas familie.
At man i bund og grund ikke behandler Ebba som et menneske, men som en sagsakt, der allerede har fået tildelt 3 ting!
Og ikke mindst at man spilder forældres tid, ved at tvinge dem til at sidde og rode med paragraffer, ansøgninger, klagesager, opkald til Ankestyrelsen, Handicapcenteret, hente udtalelser fra hospitalet, institutionen osv. Det er fandme et fuldtidsjob, og ikke et særligt sjovt ét.
Det gør mig rigtig godt sur, og inderst inde virkelig ked af det!
Og ikke mindst at man spilder forældres tid, ved at tvinge dem til at sidde og rode med paragraffer, ansøgninger, klagesager, opkald til Ankestyrelsen, Handicapcenteret, hente udtalelser fra hospitalet, institutionen osv. Det er fandme et fuldtidsjob, og ikke et særligt sjovt ét.
Det gør mig rigtig godt sur, og inderst inde virkelig ked af det!
 |
| "UppSee" & Ebba |
Ebba danser om juletræet med onkel - det kan man nemlig med en UppSee :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar